×

Vælg sprog

Vi har lige nu 16 stillinger!

Area Managers til Foodservice – Sjælland og Jylland

Er du bager eller kok og vil du bringe din faglighed og know-how i spil og sælge højkvalitets mejeriprodukter til professionelle ?

Foodjob Nordic søger to Area Managers til Friesland Campina/Debic – en til Kbh./Nordsjælland og en til Midt- og Nordjylland.

FrieslandCampina/Debic er bannerfører inden for mejeriprodukter for kokke, konditorer, bagere og cateringvirksomheder. Det brede sortiment af højkvalitetsprodukter omfatter variationer af fløde, smør, ost, fillings, desserter og shakes.

Du bliver en del af en virksomhed med en ambitiøs målsætning om vækst, hvor kvalitet og know-how er i højsædet, og hvor faciliteter til demonstration af produkterne er på plads.

Jobbet

Som Area Manager vil du få ansvaret for styrkelse af relationen til eksisterende kunder og skabelse af relationer til nye kunder. I en stilling hvor der er højt til loftet og frihed under ansvar vil du få gode muligheder for selv at afgøre, hvordan opgaverne skal gribes an. Der vil under introforløbet være grundig introduktion til virksomheden, produkterne m.m.

Jobbet omfatter bl.a.:

  • Deltagelse i salgsmøder samt salgsfremmende aktiviteter såsom nationale/regionale messer m.v.
  • Fornyelse af årsaftaler
  • Afdække kunders behov og identificere nye projekter
  • Opbygge og opretholde relationer til nøglekunder og grossister
  • Gennemføre og evaluere kampagnetilbud, markedslanceringer, demonstrationer mv.
  • Kommercielt ansvar – eget budget og ansvar for at forhandle diverse aftaler

Med udgangspunkt i et velfungerende team af kompetente og entusiastiske kolleger kan du forvente professionel support under hele salgsprocessen.

Du vil arbejde ud fra dit hjemmekontor, gerne med bopæl i Nordsjælland i forhold til distrikt Sjælland eller i Midt-/Nordjylland i forhold til distrikt Jylland.

Mens størstedelen af arbejdet foregår i distriktet, vil rejseaktivitet uden for distriktet forekomme 1-2 gange månedligt.

Din baggrund

Ud over en stærk faglig baggrund som bager, kok eller tilsvarende, så har du en ambition om at formidle din know-how til andre fagfolk. Qua din passion for dit fag samt din vilje til at lære nyt er du i stand til at tilegne dig den fornødne viden, så du kan inspirere, vejlede og guide på et højt kvalificeret niveau. Det gælder både inden for dit kerneområde og mere bredt i forhold til Debic’s marked.

Det er en fordel, hvis du har salgserfaring, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har en naturlig interesse for, hvad der rører sig på markedet og i forhold til trends på fødevareområdet. Du er komfortabel i rollen som formidler, og du behersker dansk og engelsk på et professionelt niveau.

Som person er du resultatorienteret og i stand til at arbejde selvstændigt mod dine mål. Du har en positiv og energisk indstilling og er i stand til at motivere dig selv og styre din egen tid.

Det er et krav, at du har B-kørekort.

Kontakt og ansøgning

Ansøgningerne vil blive behandlet løbende

Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte Martin Alsted fra Foodjob Nordic på [email protected] eller tlf. 29171009.

Alle ansøgninger behandles naturligvis med fuld diskretion.

Ansøg stilling